Den rigtige vaskemaskine

For et par år siden sendte jeg min mand ind til byen med vores dyner, fordi et renseri og vaskeri havde annonceret i vores lokale avis med nænsom vask af dyner med dun i, og jeg mente godt, at vores dyner kunne trænge til at blive frisket op med en vask.

Så her i sidste uge fik jeg samme ide og nævnte for min mand, at han da gerne en af de kommende dage måtte køre forbi det samme renseri for at indlevere vores dyner til vask. Lige et øjeblik, svarede han, for det tror jeg faktisk, vi selv kan klare, og jeg kan da huske, at det i hvert fald ikke var specielt billigt sidste gang, vi fik vasket vores dyner inde i byen.

Sagen er, sagde min mand, at jeg tror godt, at en dyne kan være i vores egen vaskemaskine, for da vi fik ny vaskemaskine sidste år, købte vi jo en, der kan klare syv kilo vasketøj, mens den gamle kun kunne rumme fem kilo, og jeg har da lagt mærke til, at tromlen i den nye er væsentligt større end i den gamle. Det er ikke altid nemt at finde de rigtige og billige vaskemaskiner faktisk…

Det sidste måtte jeg give ham ret i, så vi proppede en dyne ind i maskinen, og jeg kunne konstatere, at der var rigeligt med plads til, at den kunne bevæge sig rundt i tromlen, så jeg fulgte vaskeanvisningen og gave den en vask på 60 grader og med vaskemiddel til uld i maskinen.

Ifølge vaskeanvisningen skulle dynen efterfølgende tørres i tørretumbler ved lav varme og i temmelig lang tid, så da det på det tidspunkt var efter aftensmaden, kunne jeg jo godt se, at jeg ikke kunne nå begge dyner samme dag, så min mands dyne måtte vente til dagen efter.

Da jeg læste på vaskeanvisningen kunne jeg til min overraskelse se, at man ikke bør bruge en støvsuger på sådan en dundyne, men derimod bruge en blød børste til at børste støv af dynevåret. Jeg blev lidt flov, for jeg har faktisk nogle gange støvsuget vores dyner, men jeg har altid husket at skrue ned for sugestyrken, så de har ikke taget skade af den forkerte behandling.

Dagen efter fik jeg så vasket min mands dyne også, og de blev meget lækre og luftige af den behandling, så jeg fortalte min gode veninde, Jane, om min dynevask, da hun kigge forbi, mens min mands dyne var i tørretumbleren. Jane blev straks interesseret, for hendes egen vaskemaskine er bestemt ikke stor nok til en dyne, så jeg tilbød hende, at hun kunne få vasket sin i vores maskine.

Det tog hun gerne imod og gik hjem for at hente dynen, for vi kunne godt nå at få den vasket og tørret inden sengetid. Mens hun var væk benyttede jeg lejligheden til at få tømt vores opvaske maskine, så vi kunne sidde og hygge os med et glas kold hvidvin på terrassen, inden min mand kom hjem fra arbejde.

Jeg inviterede i øvrigt Jane til at spise med, så hun senere kunne få sin dyne med hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *