Er det nu smart?

0006

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om alt det der polemik med, at hash skal gøres lovligt. Der er jo argumenter på begge sider af bordet, der giver masser af mening. Årsagen til, at jeg overhovedet bringer det op, er, at jeg for nylig var på en fotoopgave et sted, hvor en masse unge mennesker med problemer i livet bor. Og der erfarede jeg, at det var en naturlig ting, at de unge OG personalet blev testet med en såkaldt hash test med jævne mellemrum.

Jeg talte med lederen af institutionen om det, og han var ganske klar i spyttet i sin holdning. Han fortalte mig blandt andet, at der var en signifikant forskel på de unge mennesker, der røg hash og dem, der ikke gjorde i relation til indlæring, sociale færdigheder og hukommelse.

Han kunne berette, at unge med et jævnligt indtag af cannabis havde sværere ved at tilegne sig ny lærdom i undervisningen – og at problemet eskalerede i takt med den mængde tid, hash misbruget fandt sted.

Det er jo i sig selv et fremragende argument, og han krydrede det med en lille hjemmegjort statistik, der viste, at der var flere bland hashrygerne, der faldt i stærke stoffer end blandt dem, der ikke røg hash. En overgang var det så slemt, at det blev fast rutine at teste nye beboere med en decideret narkotest ( se mere om den slags her )

Argumenter FOR at lovliggøre?

Tja – der er jo i sagens natur en masse kriminalitet forbundet med hash, da det jo er ulovligt. Ved at gøre det lovligt og tilgængeligt vil man kunne fjerne det meste af den kriminalitet. Men jeg tror nu ikke, man skal undervurdere den kriminelle verden! Hvis den indtægtskilde tørrer ud, vil indsatsen for at øge salget af andre slemme ting som ecstasy, kokain m.m. jo blot øges. Og så stiger misbruget bare af den slags stoffer i stedet.

Hvad mener du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *